Læskærm – De bedste og billigste læskærme på tilbud

Læskærme har som primært formål at beskytte mod udefrakommende fænomener, man ikke kan undgå. I den danskhistoriske brug af læskærme er disse fænomener begrænset til vind, sol og støj. I Amerika bliver langt stærkere konstruktioner af læskærme brugt som beskyttelse mod tornadoer. Og under de to verdenskrige blev idéen om læskærme brugt til at udforme beskyttelsesrum mod bomber.

Læskærme i sol, vind og regn

Idéen til læskærme blev hentet med inspiration fra naturens hånd. Det var i de præmoderne samfund hvor vind og kraftig sol kunne beskadige afgrøderne. Nogle marker havde den fra naturens side uundværlige fordel af tæt beplantede træer eller buske langs markens kanter. Hvis disse naturlige tilfældigheder var placeret på rette måde, beskyttede de afgrøderne mod vinde der skabte erosion og solen der afbrændte visse afgrøder. Det gav idéen til de første, primitive læskærme, som oftest var gammelt tøj, sengetøj eller tæpper spændt op på træpæle der var fæstnet til jorden. På den måde kunne man placere læskærmen de rigtige steder så vinden blev begrænset.

Læskærme i historien

Systematisk placering af læskærme med henblik på beskyttelse af afgrøder startede i Danmark omkring 1860-1880. Det affødte nærmest uendelige muligheder for anvendelse og placering af læskærme.

Under de to verdenskrige blev idéen om læskærme videreført til beskyttelse mod andre udefrakommende fænomener, som den almene befolkning ingen indflydelse havde på: bomber. Og i det mest tornadoplagede land i verden, Amerika, affødte idéen om læskærme de stærkeste læskærme overhoved: tornadobeskyttelsesrum. Og i Odense i 1958, ved busstoppestedet uden foran Domkirken på Sankt Knuds Plads, ventede mange passagerer på bussen, alt imens hattene blæste af og skørterne blæste op. Kirken havde et stålhegn der gjorde, at de ventende passagerer ikke kunne søge læ ved kirken, væk fra den voldsomme vind på pladsen. Det medførte, at en odenseansk fabrikant fik idéen til busstoppesteder; moderne læskærme. Denne form for læskærm er nok den mest kendte fra det gængse bybillede i dag.
Man siger om læskærme – som så meget andet – at deres funktion har skiftet fra et enkeltfunktionelt formål – at beskytte mod vind – til et polyfunktionelt formål. Med det menes, at læskærme i dag anvendes til rigtig mange forskellige formål. Langs svært trafikerede veje opstiller man flere og flere læskærme med henblik på at beskytte de omgivende beboere for støjen forbundet med trafikken. I landbruget anvendes der i dag langt mere tekniske former for læskærme, der også har til formål at beskytte mod luftfugtighed og temperaturer. Og læskærme rækker også længere og længere ind i folks daglige liv. På altaner ses oftest læskærme der – udover at beskytte mod vind og sol – også har til formål at beskytte privatlivet. Og på terrasser opstilles også læskærme, så man kan nyde en kold øl uden at blive blæst omkuld eller blændet af solen. Selv paraplyen er en moderne form for læskærm.

Funktioner hos en læskærm

De fleste læskærme har en stationær funktion. Men stadigt flere flytbare læskærme vinder indpas på markedet. Mest populært er de bærbare, mindre læskærme, der bruges på camping, stranden og i parker. De er oftest formet som en halvcirkel, hvori man kan søge læ fra vinden, der blæser sand mod én, eller solen der brænder.

Læskærme kan produceres i alverdens forskellige materialer og ligeledes have alverdens forskellige former. Den mest klassiske læskærm er den helt lodrette. Traditionelt spændte man noget stof ud mellem to opretholdende pinde og sådan kunne man blive ved. Den længste af en sådan læskærm måler 3,5 kilometer og findes i Amerika. Det er også sådanne læskærme der forefindes på altaner. Derimod er disse oftest fremstillet i matteret glas der er fastholdt en stål- eller trækonstruktion og dermed er stationær.

På terrasser derimod vil man oftest se flytbare, fleksible læskærme. Her består det læ-givende materiale oftest af en hvid plastikdug med millimeter små huller. Disse huller er fremstillet således, at vinden får lov til at blæse igennem de meget små huller, for derved nærmest at blive neutraliseret. Det har også den effekt, at dugen ved kraftige vindstød ikke bugner indad, men derimod forholder sig stillestående. Og hvis det er vindstille kan man automatisk rulle læskærmen ind, så udsigt og sol kan komme til. En sådan læskærm, oftest i standardstørrelsen på 300 x 300 x 1900 mm, koster omkring 10 000 kr. Prisen skyldes de meget slidstærke materialer, dets fleksibilitet og dét, at læskærmen er flytbar. Stationære læskærme i samme materiale og med samme standardmål koster i omegnen af 5000-7000 kr.

En anden flytbar, lodret læskærm er camping- og strandversionen. Disse vil oftest være fremstillet i 100 % polyester, spændt ud på tre eller fire plastikpinde, hvoraf de fleste har indbygget gennemsigtige ”vinduer”. Disse kan anvendes på stranden eller foran campingvognen, og har som udelukkende formål at beskytte mod vind. De koster i omegnen af 1000 kr.

En anden velkendt læskærm-konstruktion er halvcirklen. Det er også heraf, at busstoppestedets læskærm har taget form. Til stranden derimod laves de som flytbare halvcirkler, eller det der ligner at normalt telt skåret over på midten. På den måde har denne type læskærm som formål både at beskytte mod vind og sol. Disse er også fremstillet i 100 % polyester og koster fra 200 kr. og opefter.

Busstoppestedet som læskærm er en lodret konstruktion med et halvtag. Som vægge ses oftest ruder i hærdet glas, der fungerer som den egentlige læskærm mod vinden. Ruderne er påsat på en stålkonstruktion (beton ses dog oftere og oftere), hvilken også udgør halvtaget der beskytter mod eventuel regn. Disse ses oftest i større byer såsom København, Aarhus etc. I mindre ses oftest arkitekten Poul Cadovius skalformede busstoppesteder i beton. Mange har kritiseret byplanlæggere for at flytte sådanne gamle, nedslidte busstoppesteder ud af storbyerne og ind i de mindre, med den effekt, at de mindre byer blev utiltrækkende.

Alt i alt har læskærme det formål at beskytte mod naturlige fænomener og dermed gøre mange oplevelser langt mere behagelige. Behageligere, hvad enten man venter på bussen, sidder på terrassen eller altanen, er en plante der er træt af vind og sol, går en tur i regnen eller sidder i hjemmet uden at skulle råbe for at blive hørt.